Sol&Træ A.m.b.a. har udviklet
et enkelt og genialt solvarmeanlæg
som fungerer som et lukket tømmeanlæg
og som er både økonomisk og miljøvenligt
Det nye solvarme-tømmeanlæg
Solvarmeanlægget består af en 10-20 m2 solfanger og en 500 liter soltank, som er en varmelagertank med indbygget tømmetank. Soltanken placeres i et frostfrit rum maksimalt 4 meter under toppen af solfangeren og forbindes hertil med specielle præisolerede rør, som skal have fald ned mod soltanken.
Solvarmeanlægget er et fuldautomatisk og lukket anlæg med indbygget ekspansionstank. Pumpen kører kun, når der er varmere i solfangeren end nede i soltanken. Når pumpen stoppes, løber vandet ned i tømmetanken.
Solvarmeanlægget er sikret mod kogning, hvilket gør det specielt egnet til større rumvarmeanlæg, idet man ikke behøver at aftage varme fra anlægget om sommeren. Anlægget er derfor specielt egnet til kombinationer med biobrændselsanlæg, hvor solvarmen ofte kan ”slukke” fyret i op til 6 måneder om året.
De første solvarmeanlæg efter det nye princip blev opført i 1996 og ved udgangen af 2002 var der opført 83 solvarme-tømmeanlæg – hvoraf de 48 var kombineret med træpille- eller brændefyringsanlæg.
Ingen frostvæske - fyldes med almindeligt vand
Det nye tømmeprincip betyder at anlægget kan fyldes med almindeligt vand uden frostvæske. Derfor er det mere miljøvenligt end traditionelle solvarmeanlæg, som skal frostsikres med glycol.
Selvom solfangeren tømmes for vand hver gang pumpen stoppes, er anlægget et lukket anlæg uden vandtab. Skulle det undtagelsesvis være nødvendigt at efterfylde solvarmeanlægget, skal man blot fylde almindeligt vandværksvand i anlægget - ligesom i et almindeligt centralvarmeanlæg.
Frostsikret via tømmeprincippet
Anlægget kan ikke fryse, fordi vandet løber ud af solfangeren og ned i tømmetanken, hvis temperaturen i solfangeren er lavere end temperaturen i soltanken. Når temperaturen i solfangeren overstiger temperaturen i bunden af lagertanken pumpes vandet igen op i solfangeren.
Kogningsikret via tømmeprincippet
Anlægget kan heller ikke koge, fordi vandet ligeledes løber ud af solfangeren og ned i tømmetanken, hvis temperaturen i solfangeren kommer over 97 C. Når temperaturen falder til under 92 C pumpes vandet igen op i solfangeren.
Stort varmelager
Den kombinerede varmelager- og tømmetank på i alt 500 liter giver en høj udnyttelse af solvarmen til rumvarme. Hertil kommer volumenet i varmtvandsbeholderen på for eksempel 150 liter, således at der i alt kan lageres solvarme i 650 ltr. vand!
Høj ydelse
Målinger har vist, at solvarmeanlægget kan yde mellem 4.000 og 6.000 kWh om året, eller 20 – 30 % af det totale varmeforbrug i et typisk Dansk enfamiliehus. Da varmtvandsforbruget normalt er under 3.000 kWh om året, er ydelsen fra
Sol&Træ A.m.b.a.’s solvarme-tømmeanlæg næsten dobbelt så stor som fra et brugsvandsanlæg, der typisk kan dække op til 70% af varmeforbruget til varmt vand – svarende til 2.100 kWh/år.
Hertil kommer det sparede varmetab ved at kunne slukke fyret i op til 6 måneder.
På figuren kan du se den målte solvarmedækning for et konkret anlæg i 2001.
Kombinationer med fyringsanlæg
Solvarmeanlægget kan kombineres med de fleste typer fyringsanlæg, som olie, naturgas, stokerfyr og almindeligt fastbrændselsfyr samt også med elvarme og varmepumper.
Stor brændselsbesparelse - kedlen kan slukkes op til 6 måneder om året
Solfangerarealet er normalt fra 10 til 20 m2 – hvilket er næsten dobbelt så stort som et traditionelt brugsvandsanlæg. Anlægget kan derfor levere varme både til brugsvandet og en stor del af rumopvarmningen, således at kedlen (med olie, naturgas eller træ) ofte kan være slukket i 4-6 måneder om året.
Mindre miljøforurening
Bruger du 3.500 liter olie om året, kan du ved at udnytte solvarme fra et 12.5 m2 solvarme-tømmeanlæg reducere CO2-udslippet med typisk 3 tons/år - og ved at supplere med CO2-neutral biobrændsel kan du reducere CO2-udslippet med yderligere 6,5 tons/år.
Høj kvalitet og lav pris
I øvrigt er anlægget opbygget som standardanlæg i forskellige udførelser (tilbehør) af anerkendte gennemprøvede komponenter og kvaliteten er helt i top samtidig med at prisen er lav, fordi konstruktionen er meget enkel.
Testet på DTU
Den første anlægstype er testet på prøvestationen for solvarmeanlæg på Danmarks Tekniske Universitet i 1997 med godt resultat. Siden er anlægget blevet optimeret yderligere og der er i dag i Danmark installeret over 83 anlæg, som alle fungerer tilfredsstillende.
Udviklet af NIRAS
Det nye solvarmeanlæg er udviklet af medarbejdere hos NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S, som har over 20 års erfaring med små og store solvarmeanlæg.
EU - 1. præmie
I 2000 vandt
Sol&Træ A.m.b.a. en førstepræmie i en EU-støttet konkurrence om den bedste kombination af typegodkendte solvarme- og brændefyringsanlæg.
Økonomi ved solvarme
Eksempel solvarmeanlæg 12,5 m2 tømmeanlæg fra
Sol&Træ A.m.b.a.:
| Årlige udgifter uden solvarme: |
|
| Olie 3.333 liter á kr. 6,50 |
19.331 kr |
| Drift (inkl. reservedele, el m.v.) |
2.393 kr |
| I alt |
21.724 kr |
|
| Årlige udgifter med solvarme: |
|
| Olie 2.256 liter á kr. 6,50 |
13.085 kr |
| Drift (inkl. reservedele, el m.v.) |
2.778 kr |
| I alt |
15.863 kr |
|
| Årlig besparelse ved solvarme |
5.861 kr |
Hvis investeringen i solvarmeanlægget er 59.000 kr. er den "simple" tilbagebetalingstid således ca. 10 år.
Ved etablering af et traditionelt brugsvandsanlæg er besparelsen normalt væsentligt mindre, idet solvarmeanlæggets ydelse reduceres i takt med at solfangerens størrelse reduceres.
Andre solvarmeanlæg
Sol&Træ A.m.b.a. har indgået aftale med
VELUX-solfangere og andre beholdere, for eksempel
NILAN.
.